Frikirke

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En frikirke er en kirke, der er økonomisk uafhængig af staten og Folkekirken. Medlemmerne af en frikirke bidrager direkte til at opretholde kirken økonomisk, og hjælper via frivilligt arbejde. De fleste frikirker har intet fast kontingent.

Der er ca. 300 frikirker i Danmark – store og små, ’gammeldanske’ og nydanske. Tilsammen har de ca. 25.000 medlemmer.

Frikirker er ikke støttet af staten, og de er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Gudstjenesterne er ofte med rytmisk musik og uhøjtidelige og afslappede i formen.

Derudover er frikirker kendetegnet ved:

  1. Man er først medlem, når man selv ønsker det – og man kan til enhver tid melde sig ud igen.
  2. Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – bl.a. gennem sang og musik.
  3. Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.

Når det gælder økonomien, må frikirkerne stort set klare det selv. Er man glad for frikirkemodellen, og vælger man den som sin kirkeform, ved man også, at der er noget, der skal betales: Lokaler, medarbejdere og aktiviteter. Og det gør man så, dog ikke over et fast medlemsgebyr, men ved frivillige bidrag.

Menigheder, der står helt uden for Folkekirken, men har samme bekendelsesgrundlag som denne, er formelt set ikke frikirker, men frimenigheder, om end nogle af disse vælger alligevel at kalde sig for frikirker.

En række frikirker, heriblandt Apostolsk Kirke, enkelte baptistkirker og flere pinsemenigheder, har dannet netværket Frikirkenet [1]

  1. ^ "Frikirkenet". Arkiveret fra originalen 23. november 2020. Hentet 22. november 2018.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search